Klubnyt juli 2020

Klubnyt juli 2020

Uge 29

En vellykket og tilfredsstillende uge 29 er overstået med et godt resultat.

Formålet med denne uge var, at få vist, at vores bane er fuldt på højde med andre klubbers.

Der har udelukkende været stor ros til vores bane og den service, der er ydet gennem hele ugen. Mange gav udtryk for, at de ville besøge os igen.

Vi har været besøgt af en del fra Sjælland og mange fra både Fyn og hele Jylland, og selvfølgelig en del fra vores nærområde. I alt har der været tæt på 210 gæstespillere som gav kr. 165,- for greenfee, lidt mad og en øl, vand eller 1 glas vin.

I køkkenet havde vi 3 energiske ”kokke og serveringspersonaler” nemlig Jens Kønig, Per Bertelsen og Kjeld Svendsen. De sørgede for, at de valgte menuer var klar når golfrunden var slut.

Indkøb af varer dagligt til hele ugen, var overladt til formandens kone.

Hans Chr. på sekretariatet tog sig af tilmeldinger til ugen og det administrative i den forbindelse.

Undertegnede tog sig af modtagelse af gæsterne, når de mødte frem og sørgede for, at de der manglede at bestille forplejning og manglede at betale, fik styr på det.

Der vil blive foretaget en evaluering af forløbet, for at vi måske kan ændre på visse områder til kommende år.

En tak til alle for deres store indsats. 

Der skal også lyde en tak til medlemmerne og klubber i klubben, der har accepteret, at der er blevet lagt ekstra beslag på banen. Vi kan dog konstatere, at der har været ca. samme antal medlemmer som gæstespillere ude på banen i løbet af ugen.

Med venlig hilsen
Ole Nøhr
Formand

XM GOLFOBS:. I den sidste nye udgave af GOLFBLADET er der en annonce der fortæller at der er indgået en ny ringordning ”XM GOLF” som består af Aabybro, Øland, Løkken og Hirtshals.
Der annonceres med at prisen er sat ned til kr. 300,- for resten af året. Det er IKKE tilfældet. Prisen på kr. 400,- gælder også resten af året.